Annonce

Annonce

Svar: Problemer med skemad og mange opvågninger


23. marts 2020

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for dit brev - og først, hvor er det flot, at du og jeres dreng lykkedes med amningen. Det er virkelig godt gået! Og tak for alle dine spørgsmål - som jeg vil forsøge at besvare i den rækkefølge de kommer og på den måde er sikker på at nå nogenlunde omkring det hele :)

SKEMAD

Ad 1) Jeg vil anbefale, at I giver jeres dreng mad i hånden og følger efter med skemad. Det er vigtigt at udnytte, at han er glad for at spise, nyder at sidde og gumle, opbløde med spyt osv. Det styrker ham mundmotorisk og vil samtidig gøre ham mere klar til skemaden, når I så følger efter med den.

Ad 2) Det kan være en god idé med mellemmåltider, - ofte blot lidt frugtmos lige nu. Det vil være med til at holde maven igang naturligt og samtidig er det en god idé, at du forsøger at adskille grød og frugt, så han vænnes til at spise grød, som ikke er ekstra sødet.

Samtidig kan mellemmåltidet bruges, når han nogle dage sover en kort lur og du bliver i tvivl om, hvorvidt han så skal have frokost lidt tidligere. Du kan altså give ham mellemmåltidet og vand af kop og på den måde lettere holde fast i det naturlige frokost tidspunkt.

Jeg forstår godt dine bevæggrunde for at få etableret hovedmåltiderne først, men jeg tænker, at det at få mellemmåltiderne også kan være med til at give lidt genkendelighed og derfor hjælpe med til at forstå, at det nu er spisetid... samtidig kan lidt mad i maven også være med til at holde blodsukkeret stabilt og derfor også være med til at gøre, at han ikke pludselig bliver "oversulten" og måske derfor vil søge brystet ekstra, fordi han ikke kan overskue skemaden, når han trods alt ikke er ældre end han er...

Ad 3) Du skal altid have ham under opsyn, når du giver ham mad i hånden. Han kan meget hurtigt få bidt et stykke af, især når han har to tænder i undermunden. Det er derfor vigtigt, at det er blød mad, som du giver ham - giv ham f.eks. ikke hårde æblebåde, som let knækker. Ristede rugbrødsbjælker eller en kartoffelbåd fra ovnen lyder dog rigtig fint - men sørg for at skifte det ud, hvis og når det er blevet lidt for gnasket. Du kan også nogle gange bruge en babyfeeder som er en lille beholder til kogte grøntsager og frugt.. men det giver naturligt ikke samme træning, som at sidde med maden direkte :)

Ad 4) Ja, jeg tror faktisk at han får ret meget mælk. Antallet af amninger i løbet af dagen er egentlig fine for hans alder og det er rigtig godt, at du nogle gange "kun" ammer fra et bryst af gangen. Men du ammer ofte hver 3 time om natten, så han får en ekstra amning her og ud fra hans vægtøgning, så lyder det som om, at han får ret meget mælk og fed mælk fra dig - det er super dejligt, men jeg mistænker, at det er med til at tage pladsen op for skemaden...

Såå.. det lyder fint med amning fra et bryst af gangen før formiddagslur, men måske skal denne amning stille og roligt trappes ud, og et mellemmåltid sættes i stedet... Det er også fint, at du ammer både når han vågner af sin middagslur, og før han puttes til dagens 3. lur.. men måske skal du også her sætte et mellemmåltid i stedet for den ene amning.. og så vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at trappe lidt ud af amningerne nat, så han begynder at kunne sove 5-6 timer uden mælk om natten. f.eks. fra kl 23.30 til 05...

Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten, at han spiser og drikker nok hele dagen igennem - og det er også en forudsætning for at spise og drikke nok om dagen, at han ikke drikker for meget mælk om natten. Du skal derfor forsøge at finde denne balance :)

SØVN

AD 1) Jeg tænker umiddelbart, at jeres drengs urolig søvn og mange opvågninger skyldes alder og udvikling. Han er motorisk stærkere nu, kan trille, dreje om sin egen akse, forsøger at få fat i sine fødder, ligger på maven, ligger på ryggen... Han bruger sine hænder, rækker ud, samler sine hænder, forsøger at koordinere sine bevægelser mere og mere... og han har en naturligt rastløshed i kroppen, som påvirker hans søvn. Han flytter på sig, får sig bevæget, slår ud med armene og får nogle gange vækket sig selv, eller triller om på maven og kan ikke finde ud af at komme tilbage i en god stilling igen, eller han sparker dynen af...

Det er vigtigt, at I forsøger at hjælpe ham til ro med jeres hænder, ligesom det lyder fint med en sovepose, da den lyder til at hjælpe ham med at ligge mere stille med benene. Det er rigtig godt, hvis du kan hjælpe ham med stillingskift uden at tage ham op og især uden at amme ham, men så vidt muligt forsøge at få ham videre i søvnen med så lidt aktivitet fra din side som muligt....

Ad 2) Jeg tænker, at hans afføringsmønster vil ændre sig i takt med, at han begynder at spise mere skemad, flere måltider ...


Annonce

... dagen igennem - og i takt med at antallet af amninger sættes lidt ned, især amningen om natten, som nok er med til at "skubbe" lidt på... I kan forsøge at cykle med hans ben, give ham lidt mavemassage og lignende om aftenen i håb om, at han så kan komme af med afføring sen aften, før I går i seng, men det er sandsynligvis mest nedsætning af amning, der vil have størst effekt, og derudover må tiden så arbejde lidt for jer... :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre (amningen kl 06-06.30 springes over)

Morgen 7-7.30: Frisk blød frugt i hånden og du følger efter med lidt havregrød, vand af kop.

Ammes fra et bryst og puttes til formiddagslur kl 8.30... I takt med, at han bliver ældre og måske begynder at kunne sove en lille smule længere, vil dette tidspunkt komme til at ligge senere og mellemmåltidet kan kommes ind her og på sigt erstatte den nuværende amning.

Formiddag 10: Tilbydes frisk frugt i hånden og lidt frugt/bærmos - det kan være fra glas eller hjemmelavet, vand af kop.

Kommer evt. i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme eller lignende...

Frokost 11-11.30: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med lidt grøntsagsmos. Der begyndes stille og roligt med kød/fisk i mosen og det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas til børn på 6 mdr. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 12.30-13...

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos og igen frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes fra et bryst og puttes til powernap... Det kan ikke udelukkes, at denne mælketår påvirker indtaget af aftensmad, så fremadrettet vil det være fint, at han gradvist trappe ud af amningen om eftermiddagen - de fleste børn er dog 7 måneder, før de kan undvære denne amning, og det er bedre, at du ammer ham her, end at du ammer ham midt nat

Aften 18: Tilbydes igen lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden og du følger efter med lidt grøntsagsmos. Der begyndes også her stille og roligt med lidt kød eller fisk, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20.30 som nu...

Sen aften 23.30: Ammes rigtig godt fra begge bryster som nu og skal herefter lære at sove uden brystet til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen....

Og så til dine spørgsmål til DAGSPLAN:

Ad 1) Jeg vil foreslå, at du giver ham et mellemmåltid de dage, hvor han f.eks. vågner af sin formiddagslur kl 9.30-10 og så holder fast i at frokosten ligger f.eks. 11.30. Det er bedre, at han på den måde tilbydes lidt ekstra skemad og vand af kop, end at du rykker hans frokost for meget frem... Når det er sagt, så sker der dog ikke noget ved, at hans spisetider kan rykke sig ca 30 minutter, der skal være plads til en vis fleksibilitet :)

Ad 2) Det er rigtig dejligt, at jeres dreng er glad for at sove i barnevogn og har lært dette. Det kommer kun godt igen, når sommeren kommer og vi skal være mere ude :) Det er også helt okay, at I nogle gange lader ham falde i søvn imens I triller tur og han på den måde lulles i søvn, ligesom det kan være nødvendigt at trille ham lidt undervejs i søvnen for at hjælpe ham med at holde sig sovende... men, når det så er sagt, så er det også en god idé, at I forsøger at minimere behovet for at være i bevægelse og øver det at holde barnevognen stille, så han ikke kun kan sove, hvis I triller igen og igen og igen, for det vil ikke fungere for jer fremadrettet :)

Ad 3) Ja, det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at hjælpe ham til at sove 5-6 timer uden mælk om natten, så han skal altså springe det ene mælkemåltid over, hvis han lige nu ammes hver 3. time...

Ad 4) Det er helt okay, at han ikke kan være vågen i mere end ca 2 timer af gangen, der sker rigtig meget med ham udviklingsmæssigt, og han har brug for sin søvn og de afbræk, som søvnen giver ham. Det er også helt normalt, at han har brug for 3 lure dagligt, så længe han står så tidligt op. Jo tidligere dagen starter, jo mere vil der ofte være behov for en ekstra lur.

Jeg tænker dog, at i takt med at han bliver ældre, så vil hans søvn naturligt ændre sig og det vil hans afføringsmønster naturligt også - så det kan sagtens tænkes, at han så vil begynde at kunne sove lidt længere om morgenen. Det betyder, at hans formiddagslur naturligt også vil ligge senere og hele dagens rytme vil på den måde rykke sig lidt - og så kan han begynde at undvære den 3. lur og vil måske så i stedet gå lidt tidligere i seng.. Og her arbejder tiden altså lidt for jer :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående videre, og at jeg er kommet godt omkring det hele - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce